Faglig tilgang

Relationen mellem barnet/den unge og fagprofessionel udgør et centralt fundament for den socialpædagogiske indsats. Et tillidsfuldt og anerkendende samspil kan skabe de nødvendige betingelser for, at barnet/den unge oplever tryghed, tilhørsforhold og mulighed for personlig og social udvikling. Relationer forstås derfor ikke alene som kontakten mellem barnet/den unge og medarbejder, men som en kontinuerlig del af de daglige pædagogiske processer.

Det pædagogiske arbejde tager afsæt i den enkelte barnets/den unges forudsætninger, behov og ressourcer. Medarbejderen indtager en professionel og relationsskabende rolle, hvor nærvær, tydelighed og forudsigelighed er væsentlige elementer. Gennem en bevidst anvendelse af relationskompetencer arbejdes der med at understøtte barnets/den unges deltagelse, mestring og oplevelse af egen værdi.

Samtidig har den socialpædagogiske indsats et bredere perspektiv end relationen inden for tilbuddet. Barnet/den unge støttes i at udvikle og fastholde positive sociale relationer i de miljøer og fællesskaber, som indgår i borgerens liv. Dette kan eksempelvis omfatte familie, uddannelse, fritidsaktiviteter og øvrige netværk.

Formålet er således at skabe sammenhæng mellem barnets/den unges trivsel, sociale deltagelse og udviklingsmuligheder. Relationelt arbejde bliver dermed et væsentligt pædagogisk middel til at styrke borgerens oplevelse af mening, tilhørsforhold og kompetence i eget liv.

I Huset Stjernestøv bruger vi den jeg-støttende samtale til at styrke børnenes/de unges selvforståelse, resiliens og mestringsevne. Gennem en tryg og anerkendende dialog støttes barnet eller den unge i at sætte ord på tanker, følelser, udfordringer og ressourcer.

Samtalen hjælper barnet/den unge med at forstå sig selv bedre og udvikle strategier til at håndtere det, der er svært. Samtidig har vi fokus på at få barnets/den unges ressourcer og styrker i spil.

Samtalen foregår både naturligt i hverdagen og som faste, rammesatte samtaler. Medarbejderen er nærværende og nysgerrig på barnets/den unges perspektiv og støtter ved behov i at se nye perspektiver og handlemuligheder.

Den viden, vi får gennem samtalerne, bruges aktivt til at kvalificere den pædagogiske indsats og deles med kollegaerne gennem dokumentation og faglig sparring.

Hos Stjernestøv arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang med fokus på både barnets/den unges, medarbejdernes og samarbejdspartneres kognitive og følelsesmæssige processer.

Mentalisering er evnen til at forstå egen og andres adfærd ud fra bagvedliggende mentale tilstande som tanker, følelser, intentioner og behov. Denne evne er afgørende for følelsesregulering, relationsdannelse og social forståelse.

Hos mennesker i sårbare positioner kan mentaliseringsevnen være reduceret eller midlertidigt svækket, særligt i situationer præget af stress eller følelsesmæssig belastning. Derfor møder vi barnet/den unge med en nysgerrig, undersøgende og ikke-dømmende tilgang, hvor vi søger at forstå adfærden frem for blot at reagere på den.

Samtidig arbejder vi løbende med medarbejdernes refleksion over egne tanker, følelser og handlinger, da et vedvarende mentaliserende perspektiv er en forudsætning for at kunne skabe trygge og udviklingsstøttende relationer.

Gennem en mentaliseringsbaseret praksis understøtter vi barnets/den unges muligheder for øget selvforståelse, følelsesregulering, relationskompetence og trivsel.

I Huset Stjernestøv arbejder vi ud fra et inklusionspædagogisk perspektiv, hvor alle børn og unge skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, behov og ressourcer og tilpasser de pædagogiske rammer, så barnet får mulighed for at deltage, udvikle sig og opleve tilhørsforhold.

Vi har fokus på at identificere og reducere de forhold, der kan skabe barrierer for barnets deltagelse. Det kan eksempelvis være krav, struktur, kommunikationsformer, sociale samspil eller fysiske rammer. Personalet arbejder derfor fleksibelt med at justere hverdagen og skabe overskuelige og tilgængelige fællesskaber, hvor det enkelte barn kan deltage på egne forudsætninger.

Inklusion forstås således ikke alene som barnets evne til at indgå i fællesskabet, men som et fælles pædagogisk ansvar for at skabe rammer, hvor forskellighed kan rummes, og hvor alle børn og unge får mulighed for at bidrage og opleve sig som en del af fællesskabet.

Gennem tæt relationsarbejde, tydelig struktur og løbende faglig refleksion understøtter vi barnets sociale deltagelse, medbestemmelse og oplevelse af tilhørsforhold. Vi samarbejder samtidig med barnets netværk og relevante samarbejdspartnere for at skabe sammenhæng og kontinuitet omkring barnets udvikling og deltagelsesmuligheder.